Eksklusive udgivelser, hvor musik kun sælges i helt bestemte butikker, er branchens seneste forsøg på at reklamere for et trængt produkt. I denne uge udkom et album med hiphopduoen The Thrones - Kanye West og Jay-Z - med eneret for iTunes. For Apple betød den eksklusive aftale med duoen flere kunder i butikken, og for kunstnerne betød aftalen, at al interesse for albummet samlede sig på iTunes, hvor det strøg til tops på samtlige af verdens 23 iTunes-hitlister. Endnu har vi ikke set stort anlagte eksklusivaftaler, når danske kunstnere har udgivet deres musik, men det bliver mere og mere almindeligt i USA, forklarer lektor i performancedesign på Roskilde Universitet Fabian Holt. Eneste tabere er andre, oftest mindre kendte kunstnere og hertil selvsagt også andre, oftest mindre butikker og kæder. Men der er ikke rigtig nogen vej tilbage, mener han.
Periode | 13 aug. 2011 |
---|