Meningsmålinger fylder mere og mere i det danske mediebillede. Ifølge flere forskere og eksperter skyldes det, at meningsmålingerne er blevet meget nemmere at lave i takt med teknologiens udvikling. Lektor ved Statskundskab på Københavns Universitet Steen Saurberg påpeger imidlertid, at de mange meningsmålinger, der bliver foretaget elektronisk, gør det let at sjuske med tallene. Han bakkes op af professor i journalistik på Roskilde Universitet Jørgen Poulsen, der mener, at de mange meningsmålinger er mediernes måde at fylde pladsen ud på. Han vurderer, at man med de mange meningsmålinger ofte kan skabe et problem, der slet ikke eksisterer, fordi meningsmålingerne er dårligt vinklede og unuancerede.