Historiker skriver fremragende om danskerne på vestfronten

Beskrivelse

'Gravene' hed Første Verdenskrigs skyttegrave i de danske soldaters jargon. De skar sig gennem landskaberne i det nordlige Frankrig og Belgien og blev hverdag for over 26.000 dansksindede soldater fra det dengang tyske Slesvig. De fleste var fra Nordslesvig, altså fra det nuværende Sønderjylland. Første Verdenskrig er for mange selve sindbilledet på krigens meningsløshed - generationer af unge europæere tvinges op af skyttegravene af uduelige og kyniske officerer for blot at blive mejet ned af maskingeværild eller blive kvalt af grønlige giftgasser. Men denne forestilling om krigen er skabt af den pacifistiske grundtone i Remarques 'Intet nyt fra Vestfronten' og i andre værker og film, skriver historikeren Claus Bundgård Christensen fra Roskilde Universitet i sin nye bog - fronten og skyttegravene var ikke den visse død for soldaterne. Bogen behandler heller ikke de danske soldater som ofre, men fokuserer på deres handlingsstrategier, og derfor præsenterer bogen generelt et meget mere komplekst billede af Første Verdenskrig end det fremherskende. Det gør Bundgård Christensen med afsæt i den nyeste internationale forskning og via omhyggelig og opmærksom læsning af feltpost, dagbøger og erindringer af de danske krigsdeltagere.