Det er ikke nogen overraskelse, at der eksisterer en elite i det danske samfund, hedder det i dagens leder. Dermed er der intet nyt i den analyse, som Ugebrevet A4 har foretaget, og som viser, at samfundets elite, de bedst uddannede og de højst lønnede isolerer sig fra de andre befolkningsgrupper. Men det er tegn på svigtende viden om historiske sammenhænge og forløb, når forskellige politiske kommentatorer, udviser deres bekymring for udviklingen, mener lederskribenten. For denne isolerede elite har skabt det samfund, vi lever i.