Højtuddannede indvandrere siger farvel

Presse/medie

Beskrivelse

Imens Danmark i de senere år har forsøgt at tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, har et stigende antal højtuddannede indvandrere og efterkommere valgt at tage den anden vej. De udvandrer til andre vestlige lande med deres diplomer - især Sverige er værtsland for de mange udvandrere. I 2006, hvor udvandringen toppede, flyttede knap 400 indvandrere og deres efterkommere i alderen 18 til 59 år med en videregående uddannelse til udlandet. Blandt de uddannelser, som udvandrerne tager med sig til udlandet, hører en stor del af de uddannelser, som Danmark selv efterspørger - som for eksempel ingeniører, læger, IT-specialister, økonomer samt naturvidenskabelige uddannelser. Udvandringstallet er formentligt meget højere end det fremgår af statistikkerne, fastslår Shahamak Rezaei, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter. Gennem sin forskning af udvandringstendenser har han erfaret, at mange indvandrere uden dansk statsborgerskab beholder deres folkeregisteradresse i Danmark, fordi de ellers vil have svært ved at vende tilbage til Danmark på et senere tidspunkt, hvis de skulle fortryde. Shahamak Rezaei mener, at der findes to hovedårsager, som kan forklare den stigende udvandring. Den ene er de strikse familiesammenføringsregler, mens den anden er diskrimination på arbejdsmarkedet - begge faktorer skaber en følelse hos de højtuddannede indvandrere af, at de ikke er velkomne. (Side. Sektion. Default)
Periode24 jun. 2008

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelHøjtuddannede indvandrere siger farvel
    Mediets navn/udløbPolitiken
    Dato24/06/2008
    Producer/forfatterFikré Filali El-Gourfti
    PersonerShahamak Rezaei