Flere kommunikationseksperter peger på, at statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) retorik i den aktuelle velfærdsdebat er for voldsom. Det tyder derfor på, at statsministeren er frustreret, når han kalder en stor gruppe borgere for socialistiske ballademagere, påpeger eksperterne. En af dem er ekstern lektor i politisk kommunikation på RUC Rasmus Jønsson, der blandt andet mener, at statsministerens måde at argumentere på er meget "old school". Han har forsøgt at affeje kritikken med sin sædvanlige sort-hvide opdeling, hvilket tidligere har virket, fortsætter Rasmus Jønsson. Problemet denne gang er dog, at det netop er befolkningen, der er gået forrest i protesterne, og ikke politikerne. (Side.6-7 Sektion. Hele avisen)