I 2002 gennemførte Poula Helth Rådgivning ApS og professor Klaus Nielsen fra Roskilde Universitet, en undersøgelse for blandt andre DBU og Dansk Håndboldforbund af forholdene for kontraktspillere inden for henholdsvis fodbold og håndbold. Undersøgelsen fastslog, at der er markant forskel på uddannelsesniveauet mellem de to sportsgrene, hvor godt 16 procent af fodboldspillerne i aldersgruppen 26-38 år havde afsluttet en videregående uddannelse, mens tallet for håndboldspillere var knap 54 procent. I artiklen i Politiken bruges denne undersøgelse til at understøtte journalist Kim Fabers tese, der går på, at håndboldspillere er mere begavede end fodboldspillere, især når det kommer til at takle medierne mest hensigtsmæssigt. (Side. Sektion. Default)