Et fundamentalistisk skattestop ville bremse bestræbelserne på omstilling til bæredygtighed, skriver lektor i miljø- og energiøkonomi på RUC Anders Chr. Hansen i et debatindlæg. Derfor roser han politikerne for at tale om, at der er behov for at benytte økonomiske incitamenter i miljøpolitikken. Ellers vil folk, der handler miljørigtigt blive straffet af markedspriserne. Afgifter og kvoter kan både bruges til at få folk til at passe på miljøet og til at holde regnskab med miljøpåvirkningerne, skriver Anders Chr. Hansen og foreslår, at man giver borgerne en "grøn check", hvor de selv kan bestemme, om de vil spare på energien og bruge pengene på noget andet, eller om de vil bruge hele checken på energi med dertil hørende grønne afgifter. (Side.19 Sektion. Hele avisen)