Sproget i den offentlige debat og i medierne er blevet upræcist. Betegnelser som borgere, vælgere og skatteydere er blevet fortrængt af det langt mere upræcise "danskerne", mener professor og ph.d. på RUC Christian Lund. Han påpeger i et debatindlæg, at de fortrængte ord var præcise, hvor eksempelvis "vælgerne er i tvivl om, hvad de Radikale mener", giver et klart billede af situationen. Omvendt er der sammenhænge, hvor "danskerne" er det mest meningsfulde ord, eksempelvis ville det give ganske lidt mening, hvis man anvendte "skatteyderne slår svenskerne i fodbold", påpeger Christian Lund, som dog gerne så, at "danskerne" som betegnelse, blev lidt mindre brugt i den offentlige debat.