Ifølge Velfærdskommissionen skal det gøres mere attraktivt for lønmodtagerne at udbyde deres arbejdskraft, hvis beskæftigelsen skal øges, og en måde at gøre dette på er at forringe de indkomsterstattende ydelser. Men den går ikke, hvis man spørger en række arbejdsmarkedsforskere fra Aalborg, skriver Jesper Jespersen, professor på Institut for Samfundsvidenskab på RUC. De mener derimod, at det høje dagpengeniveau og den lange dagpengeperiode gør arbejdsmarkedet mere fleksibelt, hvilket igen bidrager til at understøtte dansk økonomis konkurrenceevne. Desuden, anfører Jesper Jespersen, følges den private beskæftigelse og efterspørgslen på arbejdskraft tæt ad, og derfor skal efterspørgslen stige, hvis beskæftigelsen skal øges, men det bør ske i et roligt tempo, anfører Jesper Jespersen, som beklager, at Velfærdskommissionen med sin plan har negligeret sammenhængen mellem velfærdsydelser og arbejdsmarkedets fleksibilitet.Kultur, side 5 (Side.5 Sektion. Kultur)
Periode | 24 maj 2006 |
---|