Risikoen er stor for, at den årlige samtale, som alle offentlige ansatte og langt de fleste i den private sektor gennemgår, er spild af tid. En undersøgelse lavet for Magasinet Arbejdsmiljø i 2007 viser således, at hver femte synes, at mus-samtalen er spild af tid. Og alene det, at rigtig mange virksomheder bruger et standardiseret spørgeskema forhindrer måske, at de emner, som medarbejderne reelt gerne vil tale om, aldrig kommer frem i lyset. Lars Petersen, ekstern lektor på RUC og konsulent i sin egen virksomhed Ultra-Vision, siger, at før finanskrisen var der mange virksomheder, der ikke tog mus-samtalen alvorligt. Den blev brugt til at profilere virksomheden udadtil som et sted, hvor man lyttede til sine medarbejdere, men hans fornemmelse er, at virksomhederne nu i højere grad tager mus-samtalen til sig.