Bekymringen for en feminisering af kirken begrundes ofte med, at maskuline værdier som rationalitet vil forsvinde. Men er det nu også rigtigt? Det spørgsmål stiller Ulla Pierri Enevoldsen, universitetspræst på Roskilde Universitetscenter. Det maskuline forbindes ofte med det rationelle og intellektuelle, men ligeså ofte normaliseres det. I den forstand at det maskuline bliver lig med det neutrale. Derved er der en frygt for, at kirken mister traditionelle værdier ved en feminisering. Mon ikke det ville være givtigt for os at give tid til, at såkaldte maskuline og kvindelige værdier integreredes for at udvikle nye og knap så fastlåste tankegange?