En undersøgelse fra Interresearch viser, at 51 procent af danskerne i februar 2009 forventede lønforhøjelse i form af penge, mens det i år kun er 40 procent. Også hvad angår pension, fridage og goder, er forventningerne faldet. Ekstern lektor på RUC Jeppe Højland har skrevet ph.d. om løn og motivation, og han udtaler, at de fleste medarbejder godt er klar over, at ikke alle kan få en lønstigning, og at det derfor er procedurerne bag lønstigningerne, der bliver vigtige for medarbejdernes motivation.