Forskning: Netnyheder er rappere - ikke bedre

Presse/medie

Beskrivelse

Webplatformen har ikke tilført nyhedsmediet noget afgørende nyt, og der er ikke sket et kvalitetsløft i forhold til de danske nyheder. Der er bare blevet flere af dem. Det konkluderer en ny ph.d.-afhandling om netjournalistik af Jannie Møller Hartley fra Roskilde Universitet. Webplatformen giver ellers gode muligheder for at højne journalistikken ved at blande tekst, levende billeder, grafik og henvisninger til dokumentation, men de muligheder bliver slet ikke udnyttet, mener Jannie Møller Hartley. - Der sker en radikalisering af de eksisterende metoder til at producere journalistik på. Så det, vi har fået med nettet, er en ekstrem form af noget, vi har i forvejen. Og det går tilbage til de klassiske journalistiske dyder om, at nyheder skal være nye og aktuelle. Det er de samme nyheder, man synes er gode, forklarer hun.
Periode6 jul. 2011

Mediedækning

1

Mediedækning