Undersøgelser viser, at der er sket et skifte i undervisningen, således at flere lærere nu underviser mere enkeltfagligt, end de førhen har gjort, og dermed mindre tværfagligt. Det tilføjes, at underviserne som følge går mere op i elevernes faglige udvikling end i deres personlige udvikling.
- Vi har målt de to tendenser på næsten 500 lærere i 1998 og 2006, og det er signifikant, at der i 2006 er flere, der prioriterer enkeltfaglig undervisning og elevernes faglige udvikling, udtaler en af forskerne bag undersøgelsen, institutleder Martin Bayer fra Roskilde Universitet.