VisitDenmarks internetvideo om en letlevende blondine, som tager en mand med hjem fra byen, og ni måneder senere føder hans barn, stemmer på ingen måde overens med den danske kvinde. Det mener Karen Sjørup, kvinderforsker ved Roskilde Universitet. Hun finder derimod reklamevideoen forfejlet og ubehagelig. - Det er klart, de prøver at sælge den her letlevende, danske kvinde og udnytte den forestilling om, at man i Danmark kan få en hurtig, lyshåret kvinde med hjem - og så endda uden kondom, siger hun.