Det er ikke sikkert, at Lønkommissionens rapport til næste år vil tydeliggøre problemerne med ulige løn mellem mænd og kvinder, skriver professor Bent Greve og lektor Lise Lotte Hansen fra Institut for Samfund og Globalisering på RUC. De mener, der er risiko for, at kommissionen ender med en lang rapport og en masse uigennemskuelige tal, og de påpeger desuden, at kommissionens overordnede tema er løn og ikke lønforskelle. I stedet for at vente på dette usikre projekt bør man allerede nu gribe ind overfor lønforskellene, for det er tydeligt, at de er der, mener de to skribenter.