Anders Fogh Rasmussen er havnet i sin første alvorlige krise i sin tid som statsminister, hvor interne stridigheder i partiet Venstre nu får vælgertilslutningen til at svigte. Ekstern lektor i Kommunikation ved RUC, Rasmus Jönsson, påpeger, at den interne utilfredshed med partiledelsen i Venstre har ulmet længe og nu er brudt ud i lys lue, hvor statsministeren ikke længere formår at styre tingenes gang. Rasmus Jönsson vurderer endvidere, at det på sigt kan blive alvorligt for statsministeren, der er oppe imod en Helle Thorning, som gør det godt både blandt vælgere og i medierne. (Side.6-7 Sektion. Hele avisen)