Generelt synes vælgerne, at Anders Fogh Rasmussen (V) har håndteret sagen om Muhammed-tegningerne fint, siger eksperter på baggrund af en ny meningsmåling. Undersøgelsen indikerer, at der har været nogle problemer undervejs, men at vælgerne synes, at sagen er behandlet fint, siger ekstern lektor i politisk kommunikation på RUC Rasmus Jønsson. Ud af 1.037 vælgere synes 41,5 procent, at sagen er klaret godt, 40,1 procent finder håndteringen middelgod, mens 16,4 procent mener, at sagen er håndteret dårligt. (Side.10 Sektion. Første)