Borgere i byer som Skælskør, Åbybro og Faaborg har brug for bedre bustrafik, hvis de skal få glæde af de kommende investeringer i tognettet. Det vil også gøre de kommende års milliardinvestering i flere og hurtigere tog mere rentabel, fordi kundegrundlaget bliver større. Det mener Danske Regioner, der på deres generalforsamling i dag diskuterer, hvad der bør gøres, inden regeringens planlagte investeringer i den såkaldte timemodel bliver til virkelighed.