Under klimatopmødet kommer over 50.000 mennesker på gaden for at demonstrere. Det vurderer arrangørerne af demonstrationerne i forbindelse med klimatopmødet. Justitsministeriet har indført ekstra beføjelser til de cirka 6.000 betjente, der er sat af til formålet. Og det er nemt at få en opfattelse af, at demonstranterne ved klimatopmødet er en flok sindsyge økoterrorister. Som en særlig service til læserne har Information i samarbejde med ekspert i klimaaktivisme og ph.d. Silas Harrebye fra Institut for Samfund og Globalisering på RUC lavet en karikeret inddeling af fem arketyper.