Danmark havde engang rig tradition for forfattere, som skildrede fattigdom og elendighed. Storhedstiden for dette lå i 1930'erne. I dag er der dog langt mellem værker, der skildrer disse temaer. Ifølge professor i dansk litteratur på Roskilde Universitet, Søren Schou, står Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø som de centrale skikkelser i dansk litteraturs sociale gennembrud. Ifølge Schou blev litteraturen i 1930'erne en social kampplads, hvor danskere, der levede under uhumske forhold, skrev om socialt udstødte som for eksempel Tove Ditlevsen, der skildrede sin fattige barndom i "Barndommens gade". Schou påpeger, at der efter 1950 er langt mellem den såkaldte arbejderlitteratur.