Ifølge en ny større analyse fra Det Kriminalpræventive Råd er holdningen til voldtægt på bare få år vendt. Mens det før var forståeligt , hvis en kvinde, der flirtede med en fyr, blev voldtaget, deles denne holdning af meget få i dag. Mandeforsker Kenneth Reinecke fra Roskilde Universitet påpeger i den forbindelse, at fordømmelsen af voldtægtsmand har bredt sig. I takt med at mænd og kvinder bliver mere ligestillede, fremstår handlingen mere og mere grotesk og ussel, siger han.