Det tyder på lav valgdeltagelse til valget til Europa-Parlamentet søndag den 7. juni. Men flere eksperter peger på, at det er en pligt at stemme. Det at stemme er et led i en form for demokratisk dannelse, siger Jesper Ryberg, professor i etik og filosofi ved Roskilde Universitet. Ryberg begrunder også sin holdning med, at det at stemme er en del af en større demokratisk pakke. Desuden mener professoren ikke, at det er et fornuftigt ræsonnement, at det ingen forskel gør, om man stemmer, når der er valg. Her henviser han til præsidentvalget i USA i år 2000, hvor ganske få stemmer endte med afgøre valget til George W. Bushs fordel.