Slots- og Ejendomsstyrelsens plan om at genoprette voldene på Christiania til deres oprindelige udseende vil ødelægge den unikke natur med et rigt fugle- og planteliv. Sådan lød det fra Christianshavns Lokalråd, Christianias Naboer og Foreningen til forberedelse af Christiania-fonden på en høring om Christianias natur og særligt voldene i området. Eksperter inden for arkitektur, landskabsarkitektur, miljøplanlægning og historie, heriblandt professor i miljøplanlægning ved RUC Peder Agger og formand for Kulturmiljørådet Inger Wiene, frarådede Slots- og Ejendomsstyrelsen at gennemføre deres planer for Christianias naturområder. Eksperterne mente nemlig alle, at planerne vil føre til mindre artsvariation. (Side.15 Sektion. Første)
Periode | 28 nov. 2006 |
---|