Flere overvægtige, især børn og unge i de dårligst stillede familier. Flere syreskader og huller i tænderne. Og flere drukture blandt unge med tilhørende faldulykker, uønsket sex og vold. Så alvorlige kan konsekvenserne blive af regeringens vækstpakke, som sænker ølafgiften med 15 procent og helt fjerner afgiften på sodavand. Det forudser nogle af landets mest fremtrædende eksperter inden for sundhed og forebyggelse.