Ekspert slår kliché-alarm

    Presse/medie

    Beskrivelse

    Efter et udbrud af klichésmitte giver en ekspert udtryk for, at han ikke er imponeret over det retoriske niveau på Christiansborg. Den dårlige danske sommer har nu ført til dårligere sprogbrug. Inger Støjberg (V) begik en mindre forbrydelse mod det danske sprog, da hun brugte en »gumpetung kliché«. Det skete den 19. juli på TV 2 NEWS, da Inger Støjberg kritiserede Leif Lahn (S) for ikke at anerkende Krifa som en fagforening. lektor i retorik Jonas Gabrielsen fra RUC udtaler: »Det er en lidt gumpetung kliché. Hun bruger et billedsprog for at være morsom, og det er også fint, men så burde man være lidt mere elegant,«. Ifølge retorik-lektor Jonas Gabrielsen ses det ofte, at faste vendinger rejser mellem politikere, hvilket ikke altid er en god idé: »Nogle udtryk vandrer mellem politikerne i den samme blok, andre vandrer på tværs af blokkene. Men der er mange klichéer, hvor man kan diskutere, om de egentlig udtrykker en pointe, eller om de bare dækker over, at man ikke forholder sig til den pågældende sag.«.
    Periode27 jul. 2012

    Mediedækning

    1

    Mediedækning

    • TitelEkspert slår kliché-alarm
      Mediets navn/udløbJyllands-Posten, 1. sektion side 9
      Dato27/07/2012
      PersonerJonas Gabrielsen