Flere medieeksperter blev i går overraskede med nyheden om, at den 47-årige advokat Maria Rørbye Rønn skal være den nye generaldirektør i Danmarks Radio. Selvom hun allerede tog over i oktober i fjor, da den daværende generaldirektør, Kenneth Plummer, valgte at gå, havde de færreste regnet med, at hun forblev i en af de absolut mest magtfulde stillinger i dansk kulturliv. Jørgen Poulsen, professor i journalistik på Roskilde Universitet, ser valget af Maria Rørbye Rønn som udtryk for, at bestyrelsesformand Michael Christiansen helst vil have en administrator, så han selv kan være den visionære frontfigur.
- Han har været over-generaldirektør lige fra starten, og det vil han åbenbart gerne blive ved med at være, siger Jørgen Poulsen.