Ifølge økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet giver regeringens 2020-plan ikke ligevægt på lang sigt. Efter 2020 bliver det nødvendigt med yderligere tiltag, så de kommer flere penge ind i statskassen. Ifølge nationaløkonom Peter Sandholt Jensen fra Syddansk Universitet og økonomiprofessor Bent Greve fra Roskilde Universitetscenter skal danskerne arbejde mere. Bent Greve tilføjer, at det, der afgør, om vi har brug for at skære og forandre, er, om der kommer gang i den økonomiske vækst i Danmark og dermed flere arbejdspladser.