Hvad vil der ske, når den nuværende "brug og smid væk"-kultur, bryder sammen i den vestlige verden? Det spørgsmål rejser ph.d.-studerende Robert Petersen fra RUC i en kronik i Information. Han konstaterer, at den nuværende finanskrise er et resultat af denne kultur, der har fået et religiøst tilsnit i befolkningen, og han giver udtryk for, at vi er tilbage til tilstanden omkring 1914, hvor ideologiske strømninger som nationalisme, racisme, kommunisme og anarkisme lurede under overfladen. - Mens det 19. og 20. århundrede blev defineret af industrialiseringen, vil det 21. århundrede blive defineret af håndteringen af industrialiseringens problemer, og den massive forurening det har medført, spår Robert Petersen, der mener, at fordi demokratiet er blevet kædet tæt sammen med de frie markedskræfter, er der en risiko for, at demokratiet ikke kan levere varen, når det gælder hurtige løsninger på verdens ressource-problemer. Dette kan bane vejen for ønsket om den totalitære løsning. (Side. Sektion. Første)