Universiteternes forskere skal nu konkurrere om forskningsmillionerne, da det tidligere bevillingssystem er blevet afløst af en særlig pulje med 300-600 millioner kroner årligt. Hvorledes det lader sig gøre, undersøger embedsmænd i Videnskabsministeriet lige nu, men det ligger klart, at den norske model om publiceringspoint virker som inspirationskilde. Modellen bygger på en database over forlag og tidsskrifter opdelt i kategorier efter deres videnskabelige status, hvor forskerne får tildelt point, hvis de udgiver noget via disse. Dermed bliver alle forskningsfelter skåret over en kam, og problemet er løst. Professor Christian Lund fra RUC er enig i, at forskningskvaliteten skal måles, men han mener, at den norske model har det potentielle problem, at den dræber al nytænkende forskning. - Hvis du forsker i noget, som er nyt og banebrydende, ved du jo ikke, om det lykkes eller ej. Der er en risiko for, at det ikke fører til noget publicerbart. Og det er en høj risiko at løbe, hvis dine fremtidige bevillinger afhænger af, at din forskning kan publiceres, siger han. (Side.5 Sektion. Første)