Ifølge en undersøgelse, som Interresearch har foretaget for Søndagsavisen blandt 1.112 danskere, lever kønsrollerne i bedste velgående på jobbet. Således vinder kvinder til stadighed på de bløde værdier, mens mænd vinder på de hårde værdier som at forhandle løn, håndtere stress og tage beslutninger. Sociolog Kenn Warming fra Roskilde Universitet siger hertil, at de stive opfattelser af kønsroller giver et ufleksibelt arbejdsmarked. På grund af globaliseringen mister vi nogle traditionelle mandefag, som aldrig kommer tilbage, og derfor er det ifølge Warming nødvendigt, at mænd kommer over i andre fag, så de kan få et job.
Periode | 28 feb. 2010 |
---|