Det lykkedes Fidel del Castro at bevare prædikatet 'kommunistisk' om Cuba gennem et halvt århundrede. Ifølge dr.phil og forskningsassistent ved Roskilde Universitetscenter, Morten Thing, tyder noget på, at Cuba i højere grad blev kommunistisk af nød end af lyst. - Cuba blev lige præcis kommunistisk nok til at sikre sig støtte fra Sovjetunionen. Det var nødvendigt for at overleve. Men det var ikke det kommunistiske parti, der kom til magten i Cuba, selvom det fandtes, da revolutionen skete. Det var Fidel Castro, og han gav udviklingen sit eget forløb, mener Morten Thing. Ydermere mener han, at Cuba i den retning ligner Vietnam og Kina. Her er styrerne grundlagt på frihedskampe og frihedsbevægelsernes karismatiske ledere. Det er i høj grad dem, der har præget den konkrete udvikling i de enkelte lande. (Side.3 Sektion. Hele avisen)
Periode | 25 feb. 2008 |
---|