Beskrivelse

Branchen Forbrugerelektronik kårer fladskærms-fjensynet til det snart forløbne årtis største salgssucces, for fladskærmen blev i 00'erne, hvad samtalekøkkenet var i 1990'erne. Ifølge Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker ved Roskilde Universitet, har fladskærmene ændret de menneskelige relationer i stuerne, og han ser en klar symbolik i, at de hænger dér, hvor familiebilleder eller plakater hang tidligere. - Fjernsynet har fået en mere identitetsskabende funktion; det levende billede på væggen viser andre, hvem du er, siger Guldborg Hansen. Psykologiprofessor Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet er enig og kalder det en næsten perverteret form for forbrugstænkning, der ikke er psykologisk sund.
Periode26 dec. 2009

Mediedækning

1

Mediedækning