De blå ord er bedre end de røde

Presse/medie

Beskrivelse

Ordene er afgørende De røde skal oppe sig, hvis de vil vinde fremtidens politiske opgør på den verbale slagmark. Det mener Rasmus Jønsson, politisk kommentator og tidligere rådgiver for det daværende Ny Alliance. Krigen skal vindes på ord. Man kan ikke dele gaver ud længere. De blå er bedre til at gøre tingene mere konkrete og få det ud på gangene, til journalisterne, på blogs og Facebook, siger han. Den røde frontfigur, statsminister Helle Thorning-Schmidt ( S), som står over for sin første nytårstale, er en del af problemet for de røde, mener Lisa Villadsen, som er ph. d. i retorik og lektor på Københavns Universitet. Hun er ikke så god til at være talende samlingspunkt. Mette Frederiksen slår hende med mange længder. Hun har en tilstedeværelse, som er anderledes med hjerte og hjerne, og et meget autentisk engagement. Thorning forholder sig mere intellektuelt til sagen, siger Villadsen. Jonas Gabrielsen , lektor i kommunikation på Roskilde Universitet, mener ikke, at de røde er dårligere til ord end de blå. Men de er kommet senere i gang. Programmet Fair Løsning med de 12 minutter var godt gennemarbejdet. Vi skulle spare eller arbejde os ud af krisen, siger han. Derimod begyndte partileder Helle Thorning-Schmidt at lyde mekanisk, når hun skulle forklare, hvorfor valgløfterne ikke kunne gennemføres på grund af for få mandater. » Man skal kunne tælle til 90 « , sagde hun igen og igen i stedet for at svare på de spørgsmål, der blev stillet, siger Jonas Gabrielsen .
Periode30 dec. 2011

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelDe blå ord er bedre end de røde
    Mediets navn/udløbFlensborg Avis, Side 20
    Dato30/12/2011
    PersonerJonas Gabrielsen