Danske kvinder får flere børn

Presse/medie

Beskrivelse

Kernefamilien med far, mor og to børn vinder frem. Danske kvinder føder nu lige så mange kvinder som i 1975. Sidste år fødte danske kvinder i den fødedygtige alder i gennemsnit 1,9 børn. Det er det højeste tal siden 1975, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Det massive rykind på fødestuerne kommer, efter at et stort antal kvinder for blot få år siden valgte at udskyde familieforøgelsen af hensyn til karrieren. Det skriver Berlingske Tidende. Ifølge velfærdsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet vil hovedparten af danske par som udgangspunkt have to børn. - Der findes ikke ret mange steder i verden, hvor forholdene er lige så gode som her, når man får børn. Far og mor kan passe et job og pleje en karriere, samtidig med at der er gode muligheder for at få passet børn i vuggestuer og børnehaver, siger hun til avisen. At danske kvinder i dag føder 1,9 børn er dog ikke tilstrækkeligt til at befolkningen kan reproducere sig selv. Fødselstallet skal op på 2,1, før en befolkning kan reproducere sig selv, da der altid er nogen, der dør, før de får børn, og nogle der slet ikke får børn. Det siger cand.polit. Hans Kornø Rasmussen, der har skrevet flere bøger om befolkningsudvikling.
Periode6 maj 2009

Mediedækning

1

Mediedækning