I otte år har den danske deltagelse i krigen i Afghanistan ikke skabt den store debat på trods af, at de danske mennesketab i krigen er de største i hele koalitionsstyrken i forhold til antal udsendte soldater og befolkningens størrelse. Men med filmen "Armadillo" er der kommet gang i snakken, og den viser et mere realistisk billede af, hvad der foregår i Afghanistan, end regeringen og Forsvaret tidligere har formidlet. Ifølge medieforsker ved RUC, Mark Ørsten, skyldes pressens manglende dækning af krigen i Afghanistan, at der "har manglet kilder, der har kunnet tale militæret og det politiske flertal imod".
(Stig William Nissen og Mads Christian Heede)
Periode | 30 maj 2010 |
---|