Det er en fejl i dansk historieskrivning, når det fremstår som om, at Påskekrisen i 1948 blev startet på opfordring af amerikanerne. I hvert fald ifølge de kilder Peer Henrik Hansen har haft adgang til. Han er cand.mag. i historie og ph.d. stipendiat på RUC og arbejder i øjeblikket på sin afhandling om dansk-amerikanske efterretningsrelationer 1943-47. Ifølge hans kilder tyder meget på, at den danske efterretningstjeneste videregav oplysninger til CIA, som pegede mod en mistanke om, at kommunisterne planlagde en besættelse af Lolland-Falster, og at kommunisterne mobiliserede partimedlemmer rundt om i Danmark. (Side.17 Sektion. Første)