Først i 1100-tallet udstedte Romerkirken et dekret om, at kirkens præster skulle leve i et liv i cølibat. Men pavens ord har op igennem de ni århundreder til tider haft svært ved at fænge rundt omkring i sognene. Senest har det bragt den katolske kirke ud i en hel stribe af skandaler om præsters misbrug af børn. De fleste historikere er dog enige om, at cølibatet blev opfundet, for at kirkens jord ikke skulle blive delt op. Når præster og biskopper ikke var gift, havde de ingen arvinger, og dermed forblev kirkens jord samlet.
- Men den fortolkning er forkert og en myte, der ligesom alle andre myter dog rummer en kerne af sandhed, siger professor og dr.phil. ved Roskilde Universitet Brian Patrick McGuire, der har speciale i europæisk middelalder, dens klostervæsnet og kirkens reformer.