Den anti-islamistiske blogger, som den norske massemorder Anders Breivik hylder som et forbillede i sit manifest, har længe forsøgt at påvirke debatten i Danmark. Han har oprettet 17 kommentarer under navnet ”Fjordman” på den højreorienterede danske nyheds- og debatside Uriasposten. Blandt andet skriver han, at "muslimer hører ikke hjemme i vestlige lande og kommer aldrig til at gøre det." Chris Holmsted Larsen, forsker i politisk ekstremisme på Roskilde Universitetscenter, kalder Fjordmans indlæg for skræmmende.
- Hans synspunkt om, at islam vil kolonialisere Europa og fordrive ikke-muslimer, er udbredt i det yderste højreorienterede miljø, og denne propaganda har tydeligvis præget Anders Behring Breivik. Det er ikke overraskende, men alligevel skræmmende, at disse synspunkter deles på danske blogs, siger han.
Periode | 6 aug. 2011 |
---|