– Det var i det store hele en forsvarstale, han havde gang
i. Ved at henvise til den ’store sag’ forsøgte han at legitimere
sine handlinger, men det var helt forudsigeligt, siger
Chris Holmsted Larsen, der forsker i politisk ekstremisme
ved Roskilde Universitet. Ifølge Chris Holmsted Larsen
mindede Anders Bering Breiviks forklaring i retten i
går på mange måder om tidligere retssager mod krigsforbrydere,
hvor den ’store sag’ bliver hevet frem som
forklaringen på al ondskaben. Ifølge ekstremismeforskeren
var det en ren propagandatale, Anders Bering Breivik
fremførte i retten, og ekstremismeforskeren håber
ikke, at den ender som en inspiration for andre højreorienterede.
Vil inspirere andre – Det er hans mål at inspirere
andre med sine ord, men vi har heldigvis ikke set nogen
tegn på det endnu, selv om denne type handling alene
ved at blive vist i medierne kan have en motiverende
effekt på andre mennesker, der ikke er så socialt stærkt
fungerende, siger Chris Holmsted Larsen.