Billigere billetter vil få flere til at tage tog og bus
Per Homann Jespersen
Presse/medie
Beskrivelse
Billigere billetter er den faktor, som kan få flest til at stille bilen og i stedet hoppe på bussen eller toget. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget Transport. Socialdemokraternes trafikordfører Magnus Heunicke ser prisniveauet som et stort problem. "Prisniveauet er steget omkring 35 procent under den borgerlige regering, som synes blind for, at de højere priser får folk til at vælge den kollektive trafik fra," siger Magnus Heunicke. Trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet mener ikke, at der alene skal satses på lavere priser. "Man kan altid diskutere, om priserne er for høje. Der er lige lavet en undersøgelse, som viser, at København ikke er meget dyrere end andre byer, hvis man tager udgangspunkt i købekraft. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem prisnedsættelser og flere passagerer," siger Per Homann Jespersen. Han mener, at man ligeledes skal gøre en indsats for at forbedre servicefrekvensen. "Man kan få dobbelt effekt ved at lave initiativer, som fremmer hastigheden for den kollektive trafik. Hvis man konstruerer flere busbaner og sørger for, at de rammer grønt lys, kan man gøre busserne hurtigere end bilerne," siger Per Homann Jespersen, som mener, at servicefrekvensen i høj grad er udslagsgivende for om borgerne vælger at benytte sig af den kollektive trafik.
Periode
12 feb. 2010
Mediedækning
1
Mediedækning
Titel
Billigere billetter vil få flere til at tage tog og bus