Uden for kategori
På Vesterbro brænder morgenens røgelsespinde ned, helt upåvirkede af debatten. Der ellers handler om netop dem – de udlændinge, der sælger sex i Danmark.
Er de ofre for trafficking, fordi Danmark har en slap holdning til prostitution? Eller har de problemer i kraft af den skrappe udlændingepolitik?
Er de stærke, selvstændige sexarbejdere, der selv styrer forretningen og bestemmer over deres egen krop? Eller er de arbejdsmigranter, der er udsat for en udnyttelse, der kunne være undgået, hvis staten Danmark holdt øje med deres arbejdsmiljø? Svarene afhænger i høj grad af øjnene, der ser.
Som Marlene Spanger, en af de første danske forskere, der beskæftigede sig med transnational prostitution, siger:
- Traffickingdebatten blev løftestang for den sexkøbsdebat, vi oplever nu, hvor man også diskuterer, hvordan man skal opfatte udenlandske kvinder i prostitution i Danmark – som ofre eller som stærke sexarbejdere. Men jeg tror ikke, at de kvinder, jeg har mødt gennem min forskning, kan identificere sig med nogen af kategorierne.
Periode | 15 apr. 2010 |
---|