Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den ringe andel af mænd på de mellemlange velfærdsuddannelser har været konstant siden 1995. Ifølge ligestillingsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet er det en vanskelig, men ikke umulig opgave at få flere mænd ind på de kvinde-dominerede uddannelser. Under finanskrisen vil det være oplagt at hverve arbejdsløse mandlige håndværkere til det socialpædagogiske område. Det bliver sværere, når titlen hedder sygeplejerske. - Når vi interviewer mandlige sygeplejersker, så har de meget travlt med at kalde sig noget andet, for eksempel bachelor i sygepleje, siger Karen Sjørup, der peger på, at Dansk Sygeplejeråd burde tage sig sammen og finde en titel, de selv kan leve med, og som mænd kan leve med. (Side. Sektion.
Periode
30 apr. 2009
Mediedækning
1
Mediedækning
Titel
Arbejdsløse håndværkere skal lokkes over i kvindefag