Arbejderhistorieprisen 2005 går til to forskellige afhandlinger, hvoraf den ene er specialet "Kvindeliv i Peder Madsens Gang", skrevet til RUC af Mette Mortensen. Specialet omhandler kvinders vilkår og muligheder i en københavnsk gade omkring 1870, hvor fattigdommen var ekstrem. Arbejderhistorieprisen skal inspirere til og fremme studiet af arbejderklassen og arbejderbevægelsens historie og kultur.