Netværk for Kvinder i Fysiks talentpris (KIF-prisen) blev indstiftet i 2010 og har til formål at opmuntre og støtte unge kvindelige fysikere til at fortsætte deres videnskabelige karrierer efter kandidatgraden og videre efter ph.d.-graden samt gøre kvindelige fysikere mere synlige. I år gik prisen til Tina Hecksher fra Glas og Tid ved Roskilde Universitet for hendes arbejde med superkølede væskers dynamik. Hendes arbejde har øget forståelsen af et gammelt forskningsfelt samt flyttet fronten på området.