Mindst 20 procent af de nye politibetjente, som bliver prøveansat hvert år, skal helst være kvinder. Sådan lyder Rigspolitiets mål, men kvinderne udgør kun ti procent af den danske politistyrke. Ifølge en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning overvejer mange piger i 10. klasse og på første år af ungdomsuddannelserne jobbet som politibetjent. Ligestillingsforsker Karen Sjørup fra RUC vurderer, at pigernes interesse kan skyldes tv-serien 'Anna Pihl'. Udfordringen for politiet er at fastholde pigernes interesse, og hvis det lykkes at få flere kvinder ind i politiet, vil det være "stærkt civiliserende", da det virker mindre konfliktoptrappende, hvis der i nogle situationer også er kvinder til stede, siger Karen Sjørup. (Side.1-2 Sektion. Hele bladet)
Periode
23 apr. 2007
Mediedækning
1
Mediedækning
Titel
Anna Pihl kan skaffe gennembrud for kvinder i politiet