Regeringen ønsker at indføre en kollektiv bonusordning for offentligt ansatte. Det oplyser statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), efter at en stor gruppe, specielt kvindelige offentligt ansatte, har vendt tommelfingeren nedad over for indførelsen af resultatløn i den offentlige sektor. Ekspert i politisk kommunikation Rasmus Jönsson fra RUC vurderer, at ordvalget "kollektive bonusser" appellerer langt mere til de kvindelige midtervælgere end det borgerlige udtryk "resultatløn". Statsministeren har demonstreret et godt politisk overblik med ændringen af budskabet, mener han. (Side.16 Sektion. Første)