Anden Verdenskrig bliver ved med at fascinere

Presse/medie

Beskrivelse

Forlagene sprøjter stadig bøger ud om Anden Verdenskrig, og når der skrives om krig, er det netop Anden Verdenskrig, der skrives om. Claus Bundgård Christensen, der er historiker ved Roskilde Universitet, mener, at der er flere grunde til, at netop Anden Verdenskrig igen og igen får os til at læse bøger og se film. - Det handlede om de gode mod de onde. Det var demokrati over for totalitarisme. Det var en skæbnestund, også for danskerne. Noget andet helt elementært var, at der narrativt skete så mange afsindigt vanvittige ting, som man aldrig bliver færdig med at høre om. Der er så mange utrolige skæbner, siger han. Får den kolde krig nogensinde en chance? Det tror Claus Bundgård Christensen ikke. " Emnet skaber debat og sætter følelserne i gang for dem, der var involveret eller havde aktier i tiden, men rent folkeligt, for de almindelige læsere, vækker det bare ikke samme interesse. Der er ikke tale om samme dramatik. Det handlede mere om politik langt fra den almindelige borger. Der er ikke de samme narrative muligheder," siger Claus Bundgård Christensen og påpeger, at Anden Verdenskrig stadig lærer os meget om samfundet i dag. " De problemer, vi har i dag, er præget af den tid. Hvad vi opfatter som rigtigt og forkert, er præget af krigen. For eksempel kunne man være antiparlamentarisk indstillet før Anden Verdenskrig og stadig være en del af det gode selskab. Sådan er det ikke i dag. Før krigen var racisme i videnskaben og i kulturen vidt udbredt og accepteret. Det ændrede sig med holocaust," siger han.
Periode11 jun. 2011

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelAnden Verdenskrig bliver ved med at fascinere
    Mediets navn/udløbKristeligt Dagblad
    Dato11/06/2011
    PersonerClaus Bundgård Christensen