Det øgede antal anmassende østeuropæiske flaskesamlere udfordrer ifølge festivalgæsterne og festivalledelsen på Roskilde Festival den tolerante Roskilde-ånd, når de - ofte uden at spørge om lov - går ind og ud af teltlejrene for at samle tomme flasker. Ifølge Fabian Holt, forsker i festivalkultur ved RUC, udgør flaskesamlerne et irritationsmoment for festivalgæsterne, som kan få potentielt latent fremmedhad til at blusse op.
- Det virker ubehageligt, når man ligger og slapper af, og der så kommer en ind i lejren og begynder at samle flasker. Det er jo egentlig et spørgsmål om fattigdom, men det vækker noget fremmedhad i os, forklarer han. Han efterspørger derfor en officiel melding fra festivalledelsen omkring, hvordan man som festivalgæst skal forholde sig til de fattige flaskesamlere.
(Peter Bollerup Andersen)
Periode | 2 jul. 2010 |
---|